Denne del af hjemmesiden kræver Adobe Flash Player installeret på computeren
Klik her for at hente dette
HAR DU BEHOV FOR AKUT TANDLÆGEHJÆLP?
 

Hvis du har ondt fra tænderne, er det vigtigt du ringer til klinikken med det samme. Det er vigtigt at blive behandlet så hurtigt som muligt, så problemerne ikke bliver værre.

Ring så tidligt på dagen som muligt. Herved har vi større mulighed for at finde en tid til dig, der er af passende længde, så du kan blive fri for dine smerter eller få lavet en knækket tand. Så vidt muligt tilbydes du en tid sammen dag, som du ringer.

 

Har vi lukket, henvises til Tandlægevagten på Oslo Plads 14 , 2100 København Ø, tel. 35 38 02 51 Link, eller Skadestuen. Du skal være klar over, at der er kontant betaling. Husk at medbringe dit sygesikringsbevis.

 

Stærk tandpine

Hvis der er stærke smerter i tænderne, tag smertestillende og søg tandlæge snarest. Smerterne kan variere og have forskellig årsag. Er de f.eks. relateret til temperaturændringer og lindres ved koldt vand kan det betyde, at nerven i tanden af en eller anden grund er ved at dø, og at tanden skal rodbehandles. Tandlægen vil stille en diagnose, (finde ud af hvad der er galt) og gøre dig smertefri.

 

Visdomstænder 

Ofte hænder det, at der opstår en akut hævelse omkring vidomstænder, der ikke er helt frembrudt. (oftest i underkæben). Man kan have gabe- og synkebesvær, og nogle gange kan hævelsen være så stor, at den også kan ses uden på ansigtet. Tag smertestillende indtil du skal til tandlæge. Behandlingen kan være at skylle omkring tanden med en bakteriedræbende væske eller gel. Af og til er det nødvendigt med antibiotika, hvis det er så slemt at din almentilstand er påvirket, og du har feber.

 

Knækkede tænder

Hvis du fx knækker din fortand ved et uheld, så medbring tandstumpen i vand og ring straks til tandlægen. Det er af og til muligt at lime tandstumpen på, alternativt må man bygge det manglende stykke op i plast.
 
Hvis du slået en hel tand ud, skal du også forsøge at finde tanden og medbringe den i vand eller holde den i munden, til du er hos tandlægen. Så er der chancer for, at den kan sættes på plads og vokse fast i kæben. Ved traumer, altså uheld hvor du kommer til skade med tænderne, er det vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab. Hvis du har spørgsmål kan tandlægen hjælpe dig og forklare dig, hvad du har behov for at vide.
 

Det er relativt almindeligt at knække et hjørne af en kindtand, specielt hvis der er eller har været en stor fyldning i tanden. Ofte gør det ikke ondt efter tanden er knækket, men man kan evt føle isninger ved kolde ting på tanden. Hvis der ikke er tid til at lave tanden endeligt, kan vi altid lægge noget cement hen over det stykke, der er knækket.

 
 
FIND OS

 

Tandlægerne Jagtvej 101
 
Jagtvej 101, 1. tv. 
2200 København N  

Telefoner: 35 81 85 15  og
               35 83 04 24
 
Send os e-mail på: